torsdag den 13. juni 2013

Rødgrød med fløde

Alternativ rødgrød

Rødgrød med fløde 
Til 2 personer

1 pose frosne (øko) hindbær (eller 400 g friske)
2 spsk sukker
Citronsaft
2 dl piskefløde
Hvid chokolade
Frysetørrede hindbær

Varm forsigtigt hindbærrene op i en gryde med sukker. Det skal ikke helt op at koge, men lige varmes igennem til det bliver en samlet masse. Smag til med citronsaft og evt. mere sukker. Server med let pisket fløde (pisk til det bliver tyktflydende), revet hvid chokolade og revet, frysetørret hindbær.

tirsdag den 11. juni 2013

Grillede hvide asparges med rejer og urter


Grillede hvide asparges med rejer og urter
Til 4 personer

8-12 hvide asparges
200 g kogte og pillede rejer
Urter (fx tallerkensmækker, dild, citronverbena, estragon og engsyre)
Rapsolie
Citron
Salt & peber

2 past. æggeblommer
1 spsk sennep
Neutral olie
1-2 spsk æbleeddike
Salt

Hvide asparges renses, skrælles og den allernederste del skæres væk. Skræller og bunde kan evt. bruges til at lave en aspargesolie til brug i mayonaisen som her. De ordnede asparges pensles med en blanding af olie, citronsaft og salt og peber, og grilles til de ser ud som på billedet. De pensles igen lige inden servering. Servér med rejer, mayo og urter. Drys med salt og peber.

Mayonnaisen startes ved at piske æggeblommer, eddike og sennep samt et drys salt. Montér herefter med olie, først dråbevis og siden i en tynd stråle. Konsistensen skal være let flydende. Smag til med salt og eddike eller citronsaft.

mandag den 10. juni 2013

Radiostilhed


Som sædvanlig kravler jeg frem af mit hi når sommeren kommer. Det seneste år har jeg været mere interesseret i at lave mad end i at genbesøge den som opskrifter. Derfor har jeg fokuseret mere på Instagram end bloggen her. Den næste tid vil jeg dog lægge nogle af retterne på bloggen, tillige med nye over sommeren.