fredag den 7. december 2012

Rødbede, gedeost og vagtelæg

Rødbede og gedeost er en klassiker og det er der en god grund til - de smager nemlig fantastisk sammen.
Man behøver ikke altid et sprødt element og det blødkogte vagtelæg giver en oplevelse af blødt i blødt,
som man også skal unde sig selv en gang i mellem. 

Rødbede, gedeost og vagtelæg
Til 4 personer

4-6 rødbeder (alt efter størrelse)
4 vagtelæg
Gedeost (rulle)
Kalvefond
Rødbedesaft
Hindbær
Hindbæreddike
Citronbasilikum
Salt & peber

Rødberne renses for jord og koges hele indtil de er møre. Det tager ca 20-40 minutter alt efter størrelse. Overhældes med koldt vand, hvorefter de skulle være nemme at smutte skallen af.
Vagtelæg blødkoges i ca 3 minutter.
Rødbedesauce laves af rødbedejuice og kalvefond der koges med lidt hindbær i op til 10 minutter. Si dem fra, kog ned til passende konsistens og smag til med hindbæreddike, salt og peber.
Inden servering varmes skiver af gedeost på en pande.
Anret, servér og spis.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar