En hurtig lille ret til grillaftenen.
Grillede hvide asparges med kryddersmør og purløgsblomster
4 personer
16-20 hvide asparges
Purløgsblomster
Kryddersmør
Peber
Skræl de hvide asparges og knæk det nederste, træede stykke af. Forkog dem i 4-5 minutter i letsaltet vand. Lad dem dryppe godt af i et viskestykke. Grill 1-2 minutter på alle sider. Nip purløgsblomster af "kronen", ved at hive forsigtigt i bladene. Servér asparges med kryddersmør, purløgsblomster og friskkværnet peber.
Kryddersmør
50 g smør
Urter efter smag
(fx. hvidløgstoppe, timian, løvstikke, purløg, estragon og kørvel)
Salt
Peber
Citronsaft
Lad smørret blive lidt blødt. Hak krydderurterne fint og ælt det ind i smørret. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber og stil på køl til det skal bruges. Kryddersmørret fungerer også godt til et stykke grillet kød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar